Manifest for biokulturel mangfoldighed

I henhold til De Forenede Nationers rapport om biologisk mangfoldighed fra 2019 vil en million af verdens arter uddø i de kommende år. Samtidig erkendes det, at nedbrydningen af den biologiske mangfoldighed har direkte negative virkninger for den kulturelle og sproglige mangfoldighed, jf. UNESCO. En tredjedel af alle verdens sprog tales allerede nu af under 1000 personer, og størstedelen af disse sprog forventes at forsvinde inden næste århundrede. Kultur er knyttet til og påvirkes af de særlige lokale relationer mellem mennesker og miljø, hvilket udmønter sig i forskellige værdier, vidensformer og praksisser i forhold til biologisk mangfoldighed (det levendes forskellige former, herunder gener, arter og økosystemer), mens bevarelsen af den biologiske mangfoldighed udtrykkes med de ord og det ordforråd, der ligger i kulturens sociale gener.

I dette manifest erkender vi, at biologisk mangfoldighed og kulturel mangfoldighed hænger tæt sammen og er indbyrdes forbundet med hinanden. I henhold til nyere forskning er den biokulturelle mangfoldighed i betydelig tilbagegang i hele verden, selv om en række lande har indført love og strategier til beskyttelse af den eksisterende biologiske mangfoldighed. Det er vores opfattelse, at denne fremgangsmåde er utilstrækkelig. Vi slår desuden fast, at det haster med at handle, da vi er konfronteret med et korreleret tab af sprog og kulturel mangfoldighed verden over.

Nedenstående manifest er et forsøg på at vise, hvordan vi kan gøre denne sammenhæng håndgribelig og bidrage positivt til at bevare den sammensatte karakter af vores lokalsamfund og dermed sigte mod en bæredygtig fremtid, dvs. en verden, hvor mange verdener består side om side. Med henblik herpå må vi se på de systemiske forbindelser mellem tab af biokulturel mangfoldighed på globalt og lokalt plan.

Hvis kulturelle praksisser og videnssystemer, som formidles gennem sprog og sprogkulturer, påvirker vores tilgang til bevarelse af jordens ressourcer og den biologiske mangfoldighed enten positivt eller negativt, er vi nødt til at omforme de kulturelle praksisser og udvikle et sprog for bæredygtighed og sameksistens, som giver mulighed for positive resultater.

Økonomi og miljø

Mennesker og natur er indbyrdes forbundet, hvilket også gælder de måder, hvorpå mennesker positionerer sig i verden. At forstå, hvordan natur og samfund er forbundet med hinanden, er afgørende for at kunne forholde sig til en verden i forandring, tilpasse sig og forberede sig på at stå imod. Det nuværende økonomiske system er baseret på udvinding og tager ikke højde for ressourcernes udtømning. De kumulerede virkninger af denne udvindingstilgang griber ind i den biokulturelle mangfoldighed. Den forhindrer desuden os mennesker i at se os selv som en art og en del af økosystemet.

Myndigheder, offentlige og private enheder samt samfundet som helhed skal stå til ansvar for deres handlinger, være gennemskuelige i deres praksisser, og de skal antage nye visioner og positive strategier. Det er nødvendigt, at de fatter interesse for naturressourcernes konkrete karakter og for de betydninger og fortællinger, der er forbundet med disse ressourcer i forskellige kulturer. Med henblik på denne særlige udfordring foreslår vi:

  • at oprette et produktionsrelateret mærke for kulturel og biologisk mangfoldighed (f.eks. ved sammenligning af oprindelige jordbrug og uberørte jorder med monokulturer eller de ansattes forskellige kulturer og baggrunde i virksomheder)
  • at oprette særlige skabelonprogrammer, så organisationer kan blive mærket efter at have gennemført praktiske tiltag for bevarelse af biologisk og kulturel mangfoldighed
  • at formalisere en bred definition af biokulturel mangfoldighed og et kvantitativt indeks herfor (ved udbygning af eksisterende indekser såsom Entropi, Shannon-indekset, Simpson-indekset, Berger-Parker osv.)
  • at fremme forskning i omfordeling af og omkostninger ved biokulturel bevarelse i forhold til prisen på slutprodukter (kulturelle produkter, handelsvarer, fødevarer osv.)
  • at udarbejde politikker med henblik på fastholdelse af interessenters kulturelle synspunkter vedrørende bæredygtighed i forbindelse med økonomiske forhandlinger og dermed sikre, at intet økosystem med en repræsentativ kultur udelades
  • at anspore private og offentlige organisationer til at overtage FN’s mål for bæredygtig udvikling for så vidt angår biokulturel mangfoldighed
  • at undersøge, hvorvidt det er realistisk at integrere virkninger, omfordeling, styring og beskatning af biosystemer i de nye kryptovalutaer
  • at fremme og bidrage til forskning i og dokumentation af globale initiativer vedrørende biokulturel mangfoldighed med henblik på at reproducere praksisser andre steder
  • at tage konkrete skridt til samspil og dialog på lokalt plan.

Uddannelse og bevidstgørelse

Der er i dagens samfund et presserende behov for at fremme forståelse, bevidsthed og kritisk reflektion vedrørende samspillet mellem kultur, sprog og mangfoldighed, og i den forstand er uddannelse nøglen til at danne bro mellem generationerne. Uddannelse som et strukturelt og socialt forløb bør ikke forstås som et vertikalt foretagende (“indehavere af viden” mod “efterspørgere af viden”), men som en horisontal udveksling af praksisser og viden, der indbefatter alle individer og alle grupper, uanset deres position i samfundet. Vi opfatter uddannelse som et middel til deling af praksisser og viden gennem en tilgang præget af samarbejde og en tværkontekstuel etik. I dette perspektiv er det helt afgørende at øge bevidstheden om mangfoldighed gennem uddannelse, idet bevidstgørelse forstås som et gode, der kan gavne alle borgere som en del af deres uddannelse.

Uddannelse skal også knyttes til begrebet videreformidling, især formidling af diverse praksisser og vidensformer, som allerede findes i forskellige kulturelle og sociale grupper, herunder oprindelige folk, og som ikke er begrænset til forskere, undervisere eller personer, der betragtes som legitime i kraft af akkrediterings- og anerkendelsessystemer. I den forstand involverer øget bevidsthed om biologisk, kulturel og sproglig mangfoldighed en række forskellige interessenter. De vigtigste af de begreber, som uddannelse og bevidstgørelse vedrørende biokulturel mangfoldighed beskæftiger sig med, er, med en afbalanceret tilgang, følgende:

  • Mangfoldighed – biologisk, kulturel og sproglig – bør indføres i læseplanerne for at befordre mangfoldigheden i al dens sammensatte karakter som en blanding af antropologi, landbrug, økologi, miljøstudier og sociale studier.
  • Det er vigtigt at rette indsatsen mod både børn og voksne og alle andre befolkningsgrupper ved hjælp af undervisningsmetoder, som er tilpasset hver enkelt gruppes baggrund og behov, når det drejer sig om at fremme biokulturel mangfoldighed.
  • I den henseende er det også presserende at udforme nye programmer, læseplaner og indhold, som skal udvikles og forelægges som led i et samarbejde via en række forskellige metoder, værktøjer, tilgange og indholdsformer.
  • Alternative læringsmetoder såsom fordybende oplevelser, gensidige besøg, workshopper, spil og brug af bæredygtig teknologi skal fremmes, og de skal anvendes etisk som led i en miljøbaseret tilgang.
  • Hvad angår læringsmiljøer, bør skoler og undervisningssteder udformes i overensstemmelse med bæredygtighedsbehov og afspejle den lokale biokulturelle mangfoldighed. Desuden bør læringsforløbet, når det er muligt, finde sted uden for skoler og andre undervisningssteder, således at biologisk mangfoldighed og kultur opleves i de konkrete omgivelser, der skal læres, bevares, beskyttes, understøttes og videreudvikles.
  • Eksterne interessenter skal opfordres til at bidrage til programmer, filosofier og konkrete tiltag for uddannelse og bevidstgørelse.
  • Da visuelle aspekter er meget vigtige for fremme og formidling af idéer vedrørende biokulturel mangfoldighed, bør idéer og begreber baseret på interaktive teknologier befordres med henblik på inspirerende kunst og forskning.
  • Uddannelse skal her forstås som et middel til at fremme, fastholde og udbrede idéen om mangfoldighed som noget positivt, som det er nødvendigt at beskytte, engagere sig i og støtte.
  • Uddannelse drejer sig også om at lære, hvordan man gør handling og engagement til et fælles anliggende for borgerne, bliver bevidst om mangfoldighedens iboende systemiske sammensathed og dens forskellige aspekters indbyrdes forbundethed samt opnår viden om de forestillinger om og syn på verden, der præger samfundene.
  • En rimelig balance mellem uddannelse og videreformidling kræver desuden, at man analyserer og stiller spørgsmål ved betydning i ordets brede forstand, herunder bias, arketyper, symboler, forestillinger og stereotyper.
  • Et andet vigtigt aspekt er undersøgelse og udbredelse af begreber vedrørende balance og homøostase for at forstå og konceptualisere forbindelsen mellem de menneskelige samfund og deres omgivelser.

Bidragydere

Første udgave af dette manifest var resultatet af et fælles “skrivesprint” afholdt i det østrigske videnskabsakademis lokaler den 23. og 24. oktober 2019 i Wien. Det afspejler de drøftelser, overenskomster, meningstilkendegivelser og perspektiveringer, der kom frem under en fælles indholdsskabelsesproces mellem en række forskellige personer, som deltog i udarbejdelsen af den første udgave af dette dokument. Vi mødtes og arbejdede sammen i to dage, hvor vi udvekslede indbyrdes supplerende viden på områderne biologi, lingvistik, humaniora, bæredygtighed, sociologi, design og informationsteknologi. Vi repræsenterede forskellige institutioner med deltagere såsom akademiske forskere, praktikere og kulturaktivister fra Østrig, Brasilien, El Salvador, Frankrig, Tyskland, Indien, Mexico, Portugal, Spanien og Sverige. Vi gengiver her resultaterne af manifestsprintet efter en yderligere etape med online redigering i samarbejde med endnu flere deltagere.

((Vi afventer her medforfatternes bekræftelser))

Litteraturliste

  • Boehnert, J. (2019). Mapping climate communication: No. 2 Network of actors. Findes på https://dspace.lboro.ac.uk/2134/37030
  • Buizer, M., Elands, B., & Vierikko, K. (2016). Governing cities reflexively—The biocultural diversity concept as an alternative to ecosystem services. Environmental Science & Policy, 62, 7-13.
  • Gorenflo, L. J., Romaine, S., Mittermeier, R. A., & Walker-Painemilla, K. (2012). Co-occurrence of linguistic and biological diversity in biodiversity hotspots and high biodiversity wilderness areas. Proceedings of the National Academy of Sciences, 109(21), 8032-8037.
  • Maffi, L. (2001). On biocultural diversity: Linking Language, Knowledge, and the Environment. Washington, D.C: Smithsonian Institution Press.
  • Maffi, L., & Woodley, E. (2012). Biocultural diversity conservation: a global sourcebook. Routledge.
  • Poole, A. K. (2018). Where is goal 18? The need for biocultural heritage in the sustainable development goals. Environmental Values, 27(1), 55-80.
  • Rockström, J., Steffen, W. L., Noone, K., Persson, Å., Chapin III, F. S., Lambin, E., … & Nykvist, B. (2009). Planetary boundaries: exploring the safe operating space for humanity. Ecology and society.